Flydrift
Norwegian opererer i dag med to driftstilladelser (Air Operator's Certificates). Sikker drift har højeste prioritet hos os, og vi har aldrig haft nogen alvorlige driftsmæssige ulykker eller hændelser, der involverer personale eller passagerer. Selskabets arbejder proaktivt for at fremme sikkerheden i hele organisationen. Luftfartstilsynet godkender alle programmer, eksamener og andre kvalificerende krav.
Sikkerhed
Selskabet analyserer kontinuerligt information fra de Flight Data Recorders, der er installeret i selskabets fly. Analyserne gennemføres for at sikre, at flyet styres og flyves i overensstemmelse med eksisterende regler og begrænsninger. Det kræves også, at besætning, vedligeholdelsespersonale og speditører benytter et online rapporteringssystem til at logge uregelmæssigheder. Disse rapporter er nyttige hjælpemidler ved udarbejdelse af statistiske analyser og tendensovervågning.
Flyene gennemgår et strengt vedligeholdelsesprogram, der gennemføres i overensstemmelse med producentens vilkår og strenge regler fra internationale luftfartsmyndigheder (EASA). Norwegian gennemfører både indledende kvalitetsaudits og kontinuerlig overvågning af alle vedligeholdelsesleverandører.


To driftstilladelser
Norwegian opererer i dag med to driftstilladelser (AOC) for at sikre de nødvendige trafikrettigheder for fremtidig vækst. En driftstilladelse er en teknisk og operativ godkendelse udstedt af det enkelte lands luftfartsmyndighed, som giver selskabet lov til at flyve kommercielt. Norwegian har driftstilladelser fra norske og svenske myndigheder.