En bæredygtig forretningsmodel

Norwegian ønsker at optræde som en ansvarlig virksomhed på alle forretningsområder. Selskabet har forpligtet sig til at handle i overensstemmelse med ansvarlige, etiske og bæredygtige forretningsprincipper med respekt for mennesker, miljø og samfund

Norwegians internationale forretning, der er styret af visionen om at gøre flyrejser tilgængelige for alle, bringer mennesker, kulturer og økonomier tættere sammen. Nye ruter og højere frekvenser på eksisterende ruter understøtter lokal turisme, skaber arbejdspladser, økonomiske vækst og sociale fremskridt.

En voksende befolkning i en stadig mere globaliseret verden vil føre til øget mobilitet og behov for luftfart. Norwegian anerkender sit ansvar som en væsentlig markedsaktør og handler for at nedbringe udledningerne per passager og på den måde gøre luftfarten mere bæredygtig. Selskabet opererer en af verdens nyeste og mest moderne flåde af fly. Diversitet gør organisationen stærkere og bedre. Uanset hvor, er arbejdstagerrettigheder, ikke-diskrimination, lighed, forretningsetik og anti-korruption nøgleprioriteter.

Siden 2002 har mere end 250 millioner passagerer rejst trygt med Norwegian. Sikkerheden har højeste prioritet og er en integreret del af virksomheden. Det er afgørende for kunder, personale og for luftfarten i det hele taget. Alle aspekter af koncernens virksomhed er underlagt omfattende sikkerhedskontroller og -certificeringer i overensstemmelse med den stramme regulering fra EASA (Det Europæiske Luftfartsagentur). Norwegians arbejde med sikkerhed – både hvad angår systemer og kultur – indgår som eksempler i sundhedssektoren.