Selskabsstruktur
Norwegian består af moderselskabet Norwegian Air Shuttle ASA og dets datterselskaber i Norge, Sverige, Danmark, Finland, Irland og Storbritannien

I 2021 gennemførte Norwegian en betydelig forenkling af selskabsstrukturen for at afspejle det store fokus på Norge, Norden og Europa. Norwegian har hovedkvarter i Fornebu, Norge, og ansatte i en række andre europæiske lande.
Norwegian er organiseret i tre forretningsområder med ansvar for fly og aktiver, flydrift og de nødvendige driftstilladelser (AOC) i Norge og Sverige og crew. Norwegian tilbyder fast ansættelse og vilkår i henhold til lokale love og forskrifter.
Norwegians assetselskaber er organiseret i en gruppe datterselskaber med base i Dublin i Irland. Arctic Aviation Asset Ltd. (tidligere September Aviation Assets Ltd.) er moderselskabet. Flylejeaftaler og flyejerskab er overført til asset-gruppen.

Norwegian-koncernens flyvende personale, crew support og administrative funktioner er organiseret i People and Services, der yder sine tjenester på tværs af koncernen.
Norwegian-koncernen indeholder også andre forretningsområder og samarbejder med partnere i rejse- og luftfartssektoren i Norge og Europa. Disse forretningsområder inkluderer blandt andet fragt af gods og varer, ejerskab og forvaltning af selskabets brand-aktiver, pakkerejser og loyalitetsprogrammet Norwegian Reward.