1. Generelt
Ejeren af dette websted er den norske virksomhed Norwegian Air Shuttle ASA, der er registeret i Brønnøysundregistrene med CVR-nummer: NO 965 920 358 MVA. Norwegian Air Shuttle ASA's adresse er Oksenøyveien 3, NO-1330 Fornebu, Norge. Når du bruger dette websted, accepterer du følgende brugervilkår.
2. Tilladt brug
Materiale, indhold og tjenester på dette websted må kun anvendes til personlig, ikke-kommerciel brug. Det er ikke tilladt at bruge et automatisk system eller software til at trække data fra dette websted til kommerciel brug. Vi forbeholder os retten til uden varsel at gribe ind overfor eventuel uautoriseret brug af dette websted, som vi finder det nødvendigt. Sådanne indgreb uden varsel kan omfatte, men er ikke begrænset til, annullering af din booking, nægtelse af adgang til vores hjemmeside eller anlæggelse af sag.
3. Immaterielle rettigheder
Alle materialer, indhold og data på denne side, inklusive men ikke begrænset til navne, logoer, artikler, fotos, priser osv. samt design og kildekoden bag hjemmesiden er underlagt copyright, varemærkerettigheder, databaserettigheder og/eller immaterielle rettigheder. Du må ikke, hverken helt eller delvist, kopiere, ændre, distribuere eller bruge eller reproducere indhold fra dette websted uden forudgående skriftligt samtykke fra Norwegian Air Shuttle ASA.
4. Links til andre hjemmesider
Dette websted kan indeholde links eller referencer til andre websteder. Norwegian Air Shuttle ASA påtager sig ikke noget ansvar eller forpligtelser med hensyn til indhold, reklamer eller produkter på disse sider. Med mindre andet er angivet, endosserer Norwegian Air Shuttle ASA ikke produkter og/eller servicer, der tilbydes på disse websteder.
5. Begrænset ansvar
Dette websted leveres "som beset". Norwegian Air Shuttle ASA gør sig alle rimelige anstrengelser for at sikre, at oplysningerne på dette websted er korrekte og opdateret samt for at sikre hurtig og pålidelig service. Norwegian Air Shuttle kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle tab eller skader, der kan ske ved brug af dette websted eller hjemmesider, som dette websted linker til. Norwegian Air Shuttle kan hverken holdes ansvarlig for eventuelle tab eller for skader, der kan opstå ved brug af oplysninger på dette websted eller et websted, som dette websted linker til.
6. Ændringer på dette websted
Vi forbeholder os retten til at foretage forbedringer eller ændringer med hensyn til oplysninger, service, produkter og andet indhold på dette websted når som helst og uden yderligere varsel.
7. Ændringer i brugervilkår
Vi forbeholder os retten til at ændre, forandre, tilpasse, tilføje eller fjerne dele af disse brugervilkår når som helst uden forudgående varsel. Med din fortsatte brug af webstedet accepterer du disse ændringer af brugervilkårene.